top of page

Jeg er en årgang 1974, født i Albertslund og opvokset i Virum-Lyngby-Ørholm egnen.
Det har aldrig stået i kortene at jeg skulle blive hestepige. Alligevel var mit første talte ord, ifølge min mor “het” som jeg brugte mens jeg ivrigt pegede på alle firbenede dyr. Jeg har billeder af mig selv på bondegårdsbesøg med vuggestuen, hvor jeg, liggende halvvejs ind under elhegnet, prøver at nå gårdens heste mens de andre børn står og kigger lidt forskrækket på. Interessen for hestene har hele tiden været en drivkraft inde i mig selv og ikke noget der er kommet udefra.

Min mor meldte mig til miniputridning på Ballerup rideskole da jeg var 3 år gammel, i håbet om at min grille ville fortage sig efter første afsidning. Den afsidning kom ret hurtigt, da favoritponyen Rondo en dag blev træt af ridetimen efter ganske få minutter, men jeg rejste mig med sand i underbukserne, tårerne trillende og havde foden i bøjlen igen, inden ridelæren nåede over til mig og ponyen igen.
Vi startede med at være 15 små rollinger på holdet og efter 6 måneder var vi 2 tilbage. Jeg har ikke holdt pause siden, ikke engang under min graviditet og jeg var i sadlen igen 10 dage efter fødslen.

 

Jeg fik efter endt folkeskole, arbejde i en salgs-/avlsstald på Fyn. Stutteri Hønnerup var en hård men ufattelig lærerig tid for mig. Jeg blev kastet ud i det der i mange år frem skulle blive mit speciale, nemlig tilridning af helt rå heste.

I starten foregik det på traditionel vis, med en hjælpende hånd fra stutteriejer og masser af longering, men igennem de næste 10 år brugte jeg mine erfaringer til at forfine og forstå hvilke mekanismer der går i gang, når vi mennesker prøver at sætte os op på ryggen af et flugtdyr.


Jeg er oprindeligt uddannet jordbrugsasstent med svin som speciale, og har arbejdet som driftsleder på svinebesætninger i vestsjælland. Jeg har altid haft det lidt svært med min uddannelse, på den ene side er jeg et resultatorienteret menneske, der glæder sig over gode tal på bundlinjen, men min samvittighed har lidt store kvaler undervejs, da dyrene altid er dem der må lide, når alt drejer sig om penge. Det har givet nogle interessante samtaler med chefer og bedriftsdyrlægerne, men også et par fyringer når jeg har sagt min mening.

Jeg flyttede fra nordsjælland til Kalundborg i 1997 og blev boende til 2009, derefter flyttede jeg til Helsingør hvor jeg mødte min mand Denni. Jeg savnede Kalundborg, min mand savnede livet på landet (han er fra Næstved), så var det en let beslutning da chancen bød sig og vi kunne købe en gammel gård indenfor vores budget.

Jeg har redet jagter og military siden jeg var 12 år. Min første store hest var en knabstruppervallak som kom til at betyde rigtig meget for mig. Jeg er nemlig ikke en af “de sidste dages hellige”, jeg var en hård og uforsonlig rytter i mine unge dage, som mente at der ikke var et problem, der ikke kunne løses med en god pisk.

Jeg har måtte æde indtil flere kameler i min ridekarriere og det har fået mig til at indse, at ridning i høj grad har noget at gøre med selvindsigt og din egen vilje, til at se på dine svagheder og arbejde med dem, i stedet for at give en professionel græsæder skylden for dine fejl og mangler.

​

Heldigvis for mig fik jeg en klog, stærk og modig knabstruppervallak, der kunne klare min personlighed og mine uretfærdigheder. Han fik ligeså langsomt forvandlet mig til en mere moden og forstående rytter.

Kærligheden til den danske Knabstrupperhest er stadig intakt, jeg har avlet on/off siden 1997 og mit hjerte banker hårdt og brutalt for denne skønne race. 

​

 

 
 

aN59A1890_edited.jpg
aN59A7266.jpg

HUMLEBÆKGAARD RYTTERUDDANNELSE

- fremtidens ryttere starter her

bottom of page