Jeg har startet min rideskole på nogle helt simple grundprincipper, om at dyr er lige så forskellige personligheder som mennesker og at kunsten at lære at ride, er en praktisk øvelse, der ikke kan læres af at læse en bog om emnet, men at der er mere til ridning, end kun teknikken.

 

Ganske betydelige dele af Danmarks hestebestand, lider under grundlæggende uvidenhed om hestens mentale og fysiske begrænsninger. Undervisningen er for ringe på mange rideskoler og eleverne lærer simpelthen ikke, at skelne imellem de forskellige typer heste, de bliver præsenteret for.

 

Hvis man som elev, bliver tilskyndet at tænke og handle selv, i en given situation, vil der fremkomme øjeblikke af ren lykke, hvor man som rytter opnår at føre sin plan ud i livet. Her er det lige meget om planen er at springe 1½ meter på sin egen hest, eller nybegynderen der får lavet sin første runde i trav, på lille tykke Bertha.

Det er disse øjeblikke vi som ryttere, stræber efter og når man så oven i købet får en forståelse af, hvorfor man fik det til at virke og ikke bare hvordan, kan man skabe den samme succes igen og igen.

 

Mit motto er: er det let er det rigtigt!

Hvilket jo egentlig bare betyder, at hvis du som rytter kan få hesten til at udføre en given øvelse, uden at hesten yder fysisk eller mentalt modstand, så har du forstået at formidle dit budskab, til en professionel græsæder på en gennemskuelig måde.

- Og det er jo faktisk det, der er grundprincippet i ridningens ædle kunst.