Humlebækgård er, udover at være et sted med rideskole og ridelejr, også et sted hvor der købes og sælges en del heste og ponyer.
Da det er vigtigt for mig, at jeg ved hvad jeg sælger videre, er det ikke et sted, med "hurtig ind og hurtig ud" heste. Jeg importere mest fra Irland og enkelte fra Spanien. Jeg har begge steder skabt nogle gode, stabile kontakter. Hvert år indkøbes 10-15 heste/ponyer, der bliver brugt i min ridelejr og sælges igen efter uge 30.
Jeg er meget begejstret for de irske heste og ponyer og de skønne, skøre irske mennesker generelt, da deres tilgang til heste, ridning, horsemanship og livet, er lige op ad min boldgade.
De spanske firbenede er derimod en nyere kærlighed. De spanske heste, er eminent gode at "være" på, og for en rygopereret gammel dame som mig, er det af høj prioritet at man kan holde ud at sidde deroppe i længere tid, og at man rent faktisk også kan gå dagen efter.
Søger du din egen nye hest eller barnets nye bedste ven eller konkurrencepony, så kontakt mig og hør om den helt rigtige skulle stå i min stald.
HUMLEBÆKGAARD RYTTERUDDANNELSE
- fremtidens ryttere starter her